Autocamper Markiser
Autocamper Udstyr og Brug
En markise eller et solsejl er en prisbillig og let måde at få skygge for solen eller ly for regnen foran autocamperen. Generelt kan markiser inddeles i tre typer, og dem kigger vi nærmere på her.
De tre typer autocamper markise er:
•Posemarkiser
•Fastmonterede markiser
•Solsejl
Autocamper Posemarkiser
Posemarkiser har fået sit navn efter den pose, som markisen opbevares i under transport. Markisen er fastgjort i posen, som hænger i autocamperens teltskinne. Den er derfor altid klar til brug. Systemet består af et aluminiumsrør, som er monteret i hele markisens bredde forrest på dugen. Inden i dette rør er ben og tværstivere monteret. Opstillingen er legende let. Lyn posen op, rul dugen ud, sæt ben og tværstivere, og voila – markisen er på plads. De fleste vil nok også vælge at sikre markisen med et par barduner eller stormsikring.
Posemarkiser er de mest populære markiser på markedet. De er lette at gå til, vægten er lav og prisen er rimelig.
Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på ved en posemarkise.
Når markisen skal ud eller ind af teltskinnen på campingvognen, skal dugen rulles ud først. Man skal desuden være meget påpasselig, hvis man har markisen oppe stærkt blæst. Blæser vinden markisen hen over taget på campingvognen, kan ben og støttestænger gøre stor skade på campingvognen.
Autocamper Fastmonterede markiser
Denne type markise minder meget om en posemarkise. Meni stedet for at være monteret i en pose i forteltsskinnen, sidder markisen i fastmonteret på taget eller siden. Den fastmonterede markise er udført i mere kraftige materialer end posemarkisen, og vægten er også noget højere. Det er derfor mest autocampere, der får denne type markise monteret.
Denne type markiseer om muligt endnu lettere at stille op end posemarkisen. Den fastmonterede markise køres udenten manuelt med et håndsving eller med elektrisk udtræk. Herefter trækkes benene ud af det forreste alu-rør, og markisen er klar til brug. Også her bør man sikre markisen med et par barduner eller stormsikring.
Autocamper Solsejl
Et solsejl er den mest simple form for en markise. Det tager et par minutter længere at sætte op end en posemarkise, og det kræver brug af barduner og teltstænger. Til gengæld er det en prisbillig løsning, det vejer eller fylder minimalt, og det skader ikke campingvognen, hvis vinden skulle blæse det over campingvognen. Er det korrekt opstillet, falder stængerne nemlig til jorden, hvis vinden får fat i solsejlet.
Solsejlet monteres ved at trække dugen i teltskinnen på campingvognen, sætte stængerne og spænde bardunerne ud.
Til alle typer markiser/solsejl kan man få en del ekstraudstyr i form af sider og forstykker. Derved kan man skabe yderligere læ.
Kilde: altomcamping.dk