Trafik og færdselsregler i Frankrig

Trafikregler i Frankrig – færdselsregler i Frankrig

Autocamper Ferie Frankrig – Kør selv ferie i Frankrig

Frankrig har alt hvad man kan ønske sig til en vellykket autocamperferie: Fantastiske landskaber og smuk natur, et væld af historiske seværdigheder og museer, hyggelige byer samt det berømte franske køkken med sine mange specialiteter og gode vin. Der er over 3.500 km køstlinje, så nærmest ligegyldigt hvor du befinder dig, kan en strandtur indpasses. En af de mest besøgte strandstrækninger i Frankrig er Languedoc området.
trafikregler frankrig

Trafikforhold i Frankrig
Bilkørsel i Frankrig adskiller sig ikke væsentligt fra bilkørsel i de nordiske lande, men vi har alligevel samlet lidt information om franske forhold, da det altid er rart at være forberedt hjemmefra.
Generelt: De største veje (autoroutes, routes nationales, routes départementales) er stort set altid i virkelig god stand, og det kan anbefales at vælge disse veje, med mindre man har masser af tid og tager køreturen som en oplevelse i sig selv.
I sommerperioden må det forventes, at der er mere trafik end sædvanligt, særligt i weekenderne, og der kan derfor forekomme kø-kørsel og trafikpropper i de meget besøgte områder. Beregn derfor godt med tid til autocamperturen.

Promillegrænse Frankrig
Promillegrænsen er 0,5. Formelt set er det obligatorisk at medbringe en godkendt alkotester ved bil- og motorcykelkørsel i Frankrig. Reglen håndhæves dog ikke. Det er muligt at købe engangsalkoholtesteren. Engangsalkoholtester er godkendt til brug i Frankrig.

Særlige trafikforhold i Frankrig
– På de fleste franske motorveje skal der betales afgift i henhold til den kørte strækning.
– I Frankrig er det lovpligtigt at have en sikkerhedsvest med reflekser i bilen, denne skal tages på allerede inden man stiger ud af bilen i tilfælde af motorstop eller uheld.
– Sikkerhedsele er lovpligtig.
– Huske, at højre vigepligt gælder alle steder, hvor der ikke er indikeret andet.
– Trafiklysene skifter direkte fra rødt til grønt, og at det kan være svært at se lyskurven, hvis man holder forrest i krydset og måske er kommet til at køre lidt for langt frem. Kig altid efter ”mini-lyskurven” inde i vejsiden til højre, hvor man kan følge med i lysets skiften.
– Være opmærksom på fodgængere og cyklister, som i langt højere grad end i de nordiske lande krydser vejene for rødt lys og med største selvfølge. I det tilfælde at du som bilist skader en fodgænger, selv om vedkommende uretmæssigt krydser vejen for rødt, vil du blive holdt ansvarlig og straffet. driving in france

Hastighedsgrænse i Frankrig
Bymæssig bebyggelse – 50 km/t
Landevej, bil samt bil m/anhænger med samlet vægt under 3500 kg – 90 km/t
Landevej, køretøj over 3500 kg samt bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg – 80 km/t
Motortrafikvej, bil samt bil m/anhænger med samlet vægt under 3500 kg . 110 km/t
Motortrafikvej, køretøj over 3500 kg – 100 km/t
Motortrafikvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg, men under 12000 t – 90 km/t
Motorvej, bil samt bil m/anhænger med samlet vægt under 3500 kg – 130 km/t
Motorvej, køretøj over 3500 kg – 110 km/t
Motorvej, bil m/anhænger med samlet vægt over 3500 kg – 90 km/t

Motorvejene (autoroutes) er tit betalingsveje, markeret med skiltet ”Péage”. Nogle steder betaler man et fast beløb for at få adgang til en strækning, andre steder tager man en billet ved indgangen og betaler ved udgangen alt efter hvor langt man har kørt. Det er derfor rigtig vigtigt at man holder styr på sin billet, da man ellers skal betale et ekstra gebyr for at få lov at forlade motorvejen. De fleste steder kan man betale med både kort og kontanter. Man skal holde sig fra kasserne mærket ”Télépéage”, da disse er for folk som allerede har en chip siddende i forruden, og her kan man ikke betale med kort eller kontanter.

Parkering
I mange byer kan det betale sig at parkere autocamper på en P-plads i byens udkant for at bevæge sig rundt til fods eller med offentlige transportmidler, da man ellers risikerer at komme til at spilde meget tid på overhovedet at finde en autocamper parkeringsplads i byens centrum.

Bøder i Frankrig
Politiet kan idømme og opkræve bøder på stedet op til 750 €.

Leje af autocamper i Frankrig
Find og leje autocamper i Frankrig hurtigt og let. Indtast den lufthavn eller by du ønsker at leje autocamper fra i Frankrig. Vi finder de billig Autocamer priser. Du vælger det bedste tilbud.

Find autocamper udlejere hurtigt og let. Klik og bestil din autocamper i dag.

I Frankrig har du frihed i autocamper til at opleve den smukke natur i dit eget tempo og du kan vælge, hvor du har lyst til at stoppe en dag eller to ekstra.

Aquitaine
Aquitaine ligger i Sydvestfrankrig og byder både på 250 km kystlinje med lange fine sandstrande med bølger, der er perfekte til surfere samt søer, som er ideele til sejlsport og fisketure. Bjergene på grænsen til Spanien byder på vandreture med fantastiske panoramaudsigter og et utal af sportsaktiviteter. Aquitaine er desuden kendt for sine festivaler, gæstfrihed og store châteaux i Bordeaux.

Languedoc-Roussillon
Languedoc-Roussillon i det sydlige Frankrig er kendt for sin varme temperaturer året rundt og kan byde på spændende kulturelle monumenter, gode vine, sydeuropærisk køkken og et afvekslende landskab med bjerge, vinmarker og lange, fine og børnevenlige sandstrande.

Provence
Provence er Frankrigs mest populære feriemål. Mange bliver tiltrukket af det milde klima med de mange solskinstimer året rundt, de smukke strande, det fantastiske bjerglandskab, de små hyggelige maleriske landsbyer, de spændende større byer som Cannes, Nice og Aix-en-Provence, det provencalske køkken og det store udbud af udendørsaktiviteter for hele familien.

Bretagne
Bretagne i det vestlige Frankrig er kendt for sine dybe fjorde, stejle klipper og lange, fine børnevenlige sandstrande. Langs Bretagnes kyst ligger der et utal af badebyer alt fra store mondæne steder til små hyggelige byer. Tidevandet ved Bretagnes kyst er et imponerende fænomen. Bretagne kan desuden byde på et væld af oldtidsminder i form af gravhøje og lange rækker af bautasten.autocamper-lej-frankrig

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.